OM BADELAUGET

Snekkersten Badelaug arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for badning sommer og vinter ved Snekkersten Strand. Vores mål er at være et naturligt samlingspunkt, hvor man året igennem mødes til en daglig dosis fysisk velvære og socialt samvær – på tværs af alder, sociale lag, etnisk herkomst og kulturelle forskelligheder.

Badning i Øresund
Badning kan om vinteren ske fra stranden eller fra badebroen på havnens søndre mole. Fra badetrappen har vi etableret en sikkerhedsline ud i vandet, ligesom vi har fastgjort et kraftigt tov til trappen. Alt samme med det formål at gøre det så sikkert som muligt at bade – selv når Øresund viser tænder. For god ordens skyld skal du vide, at badning i Øresund altid sker på eget ansvar.