Udfasning af Holdsport

Kære medlem af Snekkersten Badelaug,

Vi har gennem et stykke tid været utilfredse med Holdsport. Først og fremmest fordi vi ikke kunne være sikre på, at alle modtog de mails, vi sendte ud.
Derfor skifter vi den 1. december til goMember. Det betyder, at du fremover skal tilmelde dig GUS og andre medlemsarrangementer i goMember.

I morgen modtager du en mail fra goMember med et link, så du kan få adgang.

Hvis du har brug for hjælp, kan du altid kontakte Willy på 20582246 eller snekkerstenbadelaug@gmail.com.
Din nuværende profil i Holdsport bliver slettet i januar 2025.

Med venlig hilsen

Willy Poulsen

På søndag åbner badehuset

Kære alle

På søndag sker det. Vi åbner badehuset og tager hul på endnu en sæson.

I sommerens løb har Torben, Willy og Jan haft travlt med at reparere og vedligeholde badehuset. Vi skylder dem stor tak.

Som jeg skrev lidt om tidligere, har vi i år også en nyhed. Vi har nemlig fået sat klinker op på væggene lige omkring saunaovnen. Det giver en helt anderledes dybere varme (infrarød varme), som efter sigende skulle gå dybere ind og lindre smerter i leddene. Vi glæder os meget til at høre om jeres erfaringer. Fliserne er sat op af vores medlem (og fliselægger) Richard, der har stillet sin professionelle arbejdskraft gratis til rådighed for os. Vi har kun betalt for materialer. Stort tak til Richard.

Vær opmærksom på, at fliserne bliver meget varme, og at det naturligvis ikke er tilladt at fifle med termostaten.

Vi håber, I kommer til det nyde det.

Rigtig god badesæson.

På bestyrelsens vegne

Bo Rathsach

Sæsonafslutning 2024

Invitation til sæsonafslutning
Kære vinterbadere

Solen skinner, temperaturen stiger og sommeren har meldt sin ankomst for alvor.
Det betyder, at vi lukker badehuset af for sommeren. Sidste åbningsdag i denne omgang er torsdag den 30. maj.
Traditionen tro slutter vi sæsonen af med et uformelt og hyggeligt arrangement.Vi mødes på stranden ved badehuset søndag den 26. maj kl. 11.
Her byder vi på en lille forfriskning og kaffe.
Hvis der er nogle, der har lyst til at bage en kage, er de meget velkomne til at medbringe den. Har man lyst til at tage en guitar, det strandspil eller andet underholdning med, er man mere end velkommen til det. Vi tager det, som det kommer.
Vi håber, vi får et par hyggelige timer med gode historier om sæsonen, der er gået.

PS! Vi har bestilt godt vejr, men skulle det stå ned i stænger, aflyser vi.

Sommerhilsen fra

Bestyrelsen

Fuldmånebadning 24. februgar 2024

Fuldmånebadning

Lørdag den 24. februar kl. 18 tænder Steven op i bålfadet og Kim serverer den legendariske suppe.

Kig forbi til et koldt bad i fuldmånens skær og lidt hygge i og omkring badehuset inden sofaen og lørdagshyggen kalder.

Med ønsket om en go’ weekend og en go’ badning.

/Bo Rathsach

Novembernyt fra badelauget

Kære alle

Vandet har nærmet sig 7 grader, og det begynder at minde lidt af vinterbadning. Selvom vi nok ikke skal sætte næsen op efter is lige foreløbigt. Her får du lidt nyheder på en gråvejrstorsdag i november.

Livredder hver søndag

Vi observerede helt tilfældigt, at der sad en livredder og frøs i østenvinden i læskuret i søndags. Det viser sig, at der er livredder på havnen/stranden hver søndag vinteren igennem fra kl. 10-14 (undtagen jul og nytår). Hvilken luksus.

Vi synes dog, det er synd, at livredderen ikke har mulighed for at komme ind og få varmen eller komme på toilettet. Derfor har vi tilbudt, at livredderen kan benytte badehuset på søndage fra 9.30 – 14.30. Så hvis I møder et ukendt ansigt i badehuset, er det bare livredderen.

Husk fuldmånebadning på mandag

Husk, det er på mandag, at fuldmånen står højt på aftenhimlen og vi byder på hjemmelavet suppe og hyggeligt bålfad. Suppen bliver serveret kl. 19.30.

Nytårskur

Vi afholder nytårskur lørdag den 6. januar fra 13-15 i sejlklubbens lokaler på havnen. Mere info om det senere, men sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Badeudflugt

Vi er begyndt at se på mulighederne for en badeudflugt til Sverige. Det bliver formentlig i starten af marts.

Go’ dag og go’ badesæson.

På bestyrelsens vegne

Bo Rathsach

Fuldmånebadning marts 2023

Fuldmånebadning 27. november
Kære alle

Mandag den 27. november står månen (forhåbentlig) fuld og flot over vinterhimlen og bader vores vinterblege kroppe i lækkert månelys.

Vi inviterer nemlig til fuldmånebadning ved 19-tiden. 

Kl. 19.30 kan du få den indvendige varme igen, når Kim byder på sin lækre suppe, der allerede nu har skrevet sig ind i historiebøgerne. Det lige så legendariske bålfad bliver tændt op med Steven i rollen som både bålstarter og brandvagt. 

Vi glæder os til at se jer.

På bestyrelsens vegne

Bo Rathsach