Kære alle
Så er vi klar med alle detaljer til badeudflugten lørdag den 9. marts.
Se vedhæftede invitation.
Kære alle
Så er vi klar med alle detaljer til badeudflugten lørdag den 9. marts.
Se vedhæftede invitation.
Kære alle
Vandet har nærmet sig 7 grader, og det begynder at minde lidt af vinterbadning. Selvom vi nok ikke skal sætte næsen op efter is lige foreløbigt. Her får du lidt nyheder på en gråvejrstorsdag i november.
Livredder hver søndag
Vi observerede helt tilfældigt, at der sad en livredder og frøs i østenvinden i læskuret i søndags. Det viser sig, at der er livredder på havnen/stranden hver søndag vinteren igennem fra kl. 10-14 (undtagen jul og nytår). Hvilken luksus.
Vi synes dog, det er synd, at livredderen ikke har mulighed for at komme ind og få varmen eller komme på toilettet. Derfor har vi tilbudt, at livredderen kan benytte badehuset på søndage fra 9.30 – 14.30. Så hvis I møder et ukendt ansigt i badehuset, er det bare livredderen.
Husk fuldmånebadning på mandag
Husk, det er på mandag, at fuldmånen står højt på aftenhimlen og vi byder på hjemmelavet suppe og hyggeligt bålfad. Suppen bliver serveret kl. 19.30.
Nytårskur
Vi afholder nytårskur lørdag den 6. januar fra 13-15 i sejlklubbens lokaler på havnen. Mere info om det senere, men sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Badeudflugt
Vi er begyndt at se på mulighederne for en badeudflugt til Sverige. Det bliver formentlig i starten af marts.
Go’ dag og go’ badesæson.
På bestyrelsens vegne
Bo Rathsach
|
Fuldmånebadning 27. november
|
| Kære alle
Mandag den 27. november står månen (forhåbentlig) fuld og flot over vinterhimlen og bader vores vinterblege kroppe i lækkert månelys. Vi inviterer nemlig til fuldmånebadning ved 19-tiden. Kl. 19.30 kan du få den indvendige varme igen, når Kim byder på sin lækre suppe, der allerede nu har skrevet sig ind i historiebøgerne. Det lige så legendariske bålfad bliver tændt op med Steven i rollen som både bålstarter og brandvagt. Vi glæder os til at se jer. På bestyrelsens vegne Bo Rathsach |
Vedr. betaling af kontingent
Kære alle
Hvert år ved denne tid modtager jeg en del spørgsmål omkring kontingentindbetaling.
Derfor får du her en kort gennemgang af, hvordan det foregår.
Vi udsender opkrævningen via Holdsport – men vi gør det først efter generalforsamlingen.
Vi udsender den aldrig før, da årets kontingent først skal godkendes af generalforsamlingen.
Har du sat din indstilling på automatisk betalingen, skal du være opmærksom på, at den ikke må betales før generalforsamlingen. Vær også sikker på, at beløbet er korrekt.
Vi bruger hvert år en del tid på at betale penge tilbage til medlemmer – eller opkræve ekstra penge – hvis beløbet ikke stemmer. Det vil vi gerne undgå fremover.
Derfor opfordrer vi til, at du først betaler, når du får opkrævningen.
Ikke modtaget opkrævning?
Har du ikke modtaget din kontingentopkrævning slut september/start oktober, så kig en ekstra gang i spamfilteret.
Gemmer den sig ikke der, så skriv en mail til Willy på snekkerstenbadelaug@gmail.com. Så vil han hjælpe.
Håber det giver svar til alle.
Mvh
Bo Rathsach
|
Jubiii – nu starter sæsonen snart
|
| Kære alle
Nu skifter kalenderen fra sommer til efterår, og det betyder, at vi åbner badehuset igen. Fra fredag morgen den 1. september kl. 6 er der fuld blus på saunaen, og det vil der være helt frem til 31. maj. Hver dag fra 06-22. Vi håber, I vil nyde varmen oven på den noget våde sommer. Lad mig lige benytte anledningen til at slå et slag for den gode saunakultur: Vi behandler hinanden sødt og ordentligt. Vi snakker ikke højlydt med vennen/veninden om emner, som ikke rigtig kommer de andre i saunaen ved. Vi gør pænt rent efter os og kører en tur med svaberen. Vi husker vores håndklæder, badesko og især de dyrere beklædningsdele, når vi forlader badehuset. Så er der en god chance for, at vi alle sammen får en god og dejlig oplevelse i badehuset. Rigtig god badesæson. På bestyrelsens vegne Bo Rathsach |
|
Sæsonafslutning
|
| Kære alle
Søndag den 4. juni fra 10-12 holder vi sæsonafslutning i Dispuks lokaler på Strandvejen 202A. Opskriften er den velkendte. Vi starter med brunch og fri snak. Vi giver kaffe/te og brød. Du medbringer pålæg, ost eller marmelade til den fælles buffet. Når vi har spist, vil Kirstine Marie Fabricius holde foredrag om at styrke balancen gennem livet. Et emne, der bliver vigtigere og vigtigere jo ældre, vi bliver. Vi slutter af med nogle øvelser på stranden. Se hele indbydelsen i vedhæftede PDF. Vi glæder os til at se jer. Sommerhilsener Bestyrelsen OBS! Badehuset har sidste åbningsdag for denne sæson onsdag den 31. maj. |
Kære alle
Som I sikkert ved, har vi en meget lang venteliste. Vi har også en masse ledig kapacitet midt på dagen og om aftenen. Derfor har vi besluttet at indføre et medlemskab med begrænset adgang som forsøgsordning for foreløbig 30 medlemmer.
Sidst på sæsonen vil vi evaluere om forsøgsordningen skal gøres permanent. Vi vil lytte til vandrørene i badehuset og selv tjekke med jævne mellemrum, hvordan belægningen er. Måske kan vi åbne op for flere? Måske ønsker fuldtidsmedlemmer at overgå til deltidsmedlemmer? Alt det ser vi på, når vi har gjort os vores erfaringer. Men uanset udfaldet, får de 30 medlemmer dog lov at blive.
Vi håber I vil tage godt imod dem, der har stået på venteliste i årevis for at få adgang til de faciliteter, som vi nyder godt af.
På bestyrelsens vegne
Bo Rathsach