Kære alle
I det store hele ser det ud til at fungere fint med åbningen af badehuset. Vi kan se på statistikken, at vi er blevet bedre til at fordele os ud over hele dagen, så der bliver plads til flere.
Det virker også som, at vi er gode til at tage hensyn til hinanden.
Flere har dog bemærket, at der er nogle medlemmer, der stadig tager gæster med. Det duer altså ikke i en tid, hvor vi kører med så store begrænsninger. Heller ikke selvom det er ens børn.
Der er også nogle eksempler på, at folk ikke overholder begrænsningen på tre personer i saunaen.
Retningslinjerne er ikke lavet for sjov. De er lavet for vores alle sammens sikkerhed.
Lad os hjælpe hinanden med at overholde dem i god ro og orden.
Vi arbejder iøvrigt på at få opstillet et telt i nærheden af badehuset, som man kan klæde om i, hvis der er optaget i badehuset. Mere om det, når vi har fået en afklaring.
På bestyrelsens vegne
Bo Rathsach